|
Har du lyst og mod til at overtage en internetbaseret virksomhed med et stort udviklingspotentiale indenfor produkter og maskiner til træhobby?
Vi er eneforhandlere i Danmark, Skandinavien og Europa af flere produkter. Grundstammen i DBixen er Kvalitets værktøj, bøger fra USA's største hobbybogsforlag og super kundeservice.
Vi lægger vægt på hurtig ekspedition og solid faglig vejledning, hvorfor interesse for træarbejde absolut vil være en fordel.
Produkterne er bl.a. ca. 1400 forskellige hobbybøger, Hegner dekupørsave, Kirjes slibeudstyr, Razerzip træbrændere, Intarsia mønstre fra Judy Gale Roberts, unikke magasiner for dekupørsavere og trædrejere og meget mere.
DBixen blev startet ved hjælp af en række heldige sammentræf og et besøg i USA og fordi mine ambitioner og min arbejdslyst ikke blev handicappet af et uheld jeg var i, hvor jeg brækkede ryggen fire steder og fik en hjerneskade, hvilket har gjort mig invalid og ude af stand til at passe et almindeligt arbejde.
En årrække er gået med masser af smilende kunder og lækkert samarbejde med at skabe træstøv. DBixen er blevet udviklet i en sådan grad, at jeg ikke længere kan klare alle de nødvendige opgaver, så jeg søger en person der vil overtage den spændende opgave at videreudvikle og drive DBixen.
Jeg vil i en overgangsperiode kunne give support til en køber. Kontakt mig og fortæl om dine ambitioner og ideer.
Du kan ikke leve af indkomsten fra butikken endnu, men udviklingspotentialet ligger lige for med en markedsføringsindsats overfor fx skoler, fritidshjem, institutioner, ældrecentre, aktivitetshuse og mange mange flere kundekredse.
Der er mange muligheder for at holde kurser indenfor træarbejde (min speciale er Dekupørsavning, men du kan forfølge dine interesser) og desuden mange muligheder for at deltage på hobbybetonede messer og udstillinger. DBixen har plads på landets største Husflidsmesse i Viborg, samt et par andre specialmesser i Jylland.
Fordelen ved en Internet butik, er at du selv bestemmer hastighed, arbejdstid og arbejdslængde i løbet af dagen og at udviklingen kan skrues sammen så det passer med andre interesser såsom børn, sport, andet arbejde….
Butikken kan flyttes til hvorhen i landet du ønsker.
Kontakt:
Maxine Brunebjerg
Banetoften 44
7500 Holstebro
Tlf.: 86 68 55 55
|